28.12.2010
Joao Horta, hans kone og voksne søn, Umberto var helt fra starten hvor vi bookede selv , ganske imødekommende og hjælpsomme. Også under opholdet følte vi os særdeles velkomne. Pensionen er centralt beliggende, i den ældre bydel, langt fra de mere strømlinede hoteller vestpå i udkanten af den egentlige by. Få minutter gang fra markedet, svævebane og busser til bl. den botaniske have og Monte. Værelserne blev pænt rengjorte hver dag, morgenmaden enkel, men tilstrækkelig. Øvrige gæster var par , unge som ældre af forskellige nationaliteter. Alle venlige og øjensynlig glade for at opholde sig på pensionen. Der kan i værelserne mod gaden, være lidt trafikstøj om morgenen. Vi var der 1 uge.